søndag den 16. september 2012

Vandrebogen går til...

Jeg modtog for et par måneder siden en stor og dejlig vandrebog fra Marianne Den helbredende have
Idéen er, at den der har vandrebogen, skal lade bogen gå videre til en ny person, 2 måneder efter man har modtaget den.  

Det er nu (Eller det var det faktisk for et par uger siden, men så glemte jeg alt om det). 
Men nu er det nu! 

Bogen går videre til Anna fra Scandinavian Cottage
Anna skriver om alt fra natur og indretning til Sue Ellen og ost. (Sue Ellen fra Dallas) 
En forfriskende blog der skruer helt ned for tempoet og op for sanseligheden.   
Anna stammer oprindeligt fra Sverige og bor, efter et 12 år langt ophold i Dublin, i København med hendes danske mand og deres lille datter Malva. 
Når Anna ikke står med hænderne i en kagedej, svinger penslen i den københavnske lejlighed eller roder rundt blandt planter i den fælles gårdhave, så skyder hun billeder af den svenske natur, hvor familien også har et lille hus...  
Billeder fra Scandinavian Cottage

...og det er især billederne der får min puls til at stige.  
Så intime at man nærmest kan dufte bark og skov gennem skærmen. 
Så lette og enkelte, at man kan føle den friske luft helt ned i de tunge bylunger.   

Æstetikken og stemningen, er slet ikke til at skyde igennem. 

En simpel blog, i ordets bedste betydning!  

Tak for det  - og god fornøjelse med bogen til Anna   


4 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Det lyder som et godt valg, jeg kender ikke den blog, men som du beskriver den, har hun fortjent vandrebogen.

Landliggeren sagde ...

Spændende nyt bekendtskab - Scandinavian Cottage. Den er da klart værd at kigge forbi, så tak for at give bogen videre til Anna og gøre os andre opmærksomme på hendes blog.

/Birgitte

CuginaK sagde ...

Jeg kendte heller ikke bloggen - men det må der laves om på en dag, hvor jeg har mere 'plads' til det, for det ser super skønt ud.

Anna Scandinavian Cottage sagde ...

Boken har kommit! :)
Tusen tack Karina!
Nu ska jag sätta mig ned med en kopp chai och hygge læsa heeela dagen!