tirsdag den 14. februar 2012

Jardin Botanica Tenerife

Botanisk have i Pourto De La Cruz. 
Haven var ikke så stor, men til gengæld den smukkeste botaniske have jeg har besøgt. 
Her var ikke nogle ligegyldige græsarealer, men en masse planter og smukke ligeløbende stier, der holdt på formen.  
Ved hovedindgangen. 
Bag bænken kan man se en bedkant af Hedera, hvilket bliver brugt i det meste af haven. 
Meget smukt syntes jeg og en god erstatning af buksbom, 
der godt kan blive lidt for skarpskåret efter min smag. 
Sådan en bed-afgrænsning kræver naturligvist lidt mere arbejde, 
men hvis man er god til at holde det ved lige som her, så ser det også rigtigt godt ud. 

Nogle underlige starut-blomster jeg ikke kunne finde navnet på. 
Hvis der er nogle derude der ligger inde med viden om planten, så modtages det med kyshånd. 
Dejlige er de nemlig.  

Igen en busk uden løv, men med nogle frugteligt smukke blomster. 
(Og igen en plante jeg glemte at se navnet på)

Nymphea - Nøkkerose og Hedera, der meget flot omkransede hele bassinet. 

Nymphea - nøkkerose.
Meget smukke bourgogne-farvede kander og en ligeså smuk blomst. 

Musa - Bananplante. Blomst og små bananer i toppen.
Der er mange, der fejlagtigt tror, at bananer vokser på palmer.
Det gør de ikke, for bananplanten er en staude. 

Flere bananer.
Jeg fik fortalt at Tenerife, i sin tid, eksporterede store mængder tomater.
Men da man kunne lave ligesågode tomater i Afrika, til en meget billigere penge, døde forretningen med tiden ud.
De gamle væksthuse, som dækker kæmpemæssige arealer, bliver nu brugt til bananproduktion.
Det kan tilsyneladende bedre svare sig...

Bassin med koi-fisk. 
Det bagerste stykke af bassinets kant bliver støttet af en høj mur, som starter i niveu med med resten af haven.    

Imponerende blomst, der var større end et menneskehovede.  

Figen. Jeg kan ikke huske arten.

Et billede min mand har taget.
Men mon ikke, det er fra en palmestamme.

Ficus macrophylla
Hjemmehørende i Australien, hvor den også kendes som Moreton Bay Fig. 
Plantens frø udvikler sig på kronen af et værtstræ og lever i første omgang som epifyt. 
Dernæst sender den lange rødder ned til jorden, for igen at søge op efter lyset. 
De lange rødder bliver med tiden tykkere og tykkere, hvilket til sidst slår værtstræet ihjel 
og på den måde ender ficus marcrophylla med at stå, som et selvstændigt træ.   


Det var hvad jeg har valgt at vise. 
Jeg har stadig flere billeder - men dem gemmer jeg til en kold dag. 

11 kommentarer:

  1. Spændende billeder fra Tenerife. Blomsterne er jo meget fremmedartede i forhold til her. Men sjovt at se.

    SvarSlet
  2. Spændende have, den gad jeg godt se.

    SvarSlet
  3. Tak for spændende billeder, det var interessant. Tænk at en bananblomst er så smuk, det forestiller man sig ikke lige.

    SvarSlet
  4. Super frodige og eksotiske billeder. Jeg fik en fantastisk fornemmelse at sandaler og solvarme skuldre...skøønt.

    Kan slet ikke hjælpe med opklaring af hverken "starut-blomsten" eller den "frygtelige smukke" ;o)

    SvarSlet
  5. Hej Bente Jeg bliver ofte meget tiltrukket af blomster der ser sjældne ud og som oftest er de også fremmedartede. Jeg tror det handler om at blive tiltrukket af noget uopnåeligt - eller noget i den stil :-))

    Hej Hanne Den er klart alle kilometerne værd.

    Hej Lisbeth Jeg havde ikke set en bananblomst før, men jeg må også sige at jeg er positivt overrasket.

    Hej Helle Måske finder jeg ud af hvad planterne hedder en skønne dag, måske ikke. Det er sådan noget der sker når man ikke er opmærksom nok - eller alt for glemsom:-)
    Der var ikke stegende sol dernede, men tilpas temperatur, lige tilpas til sandaler og t-shirt.

    SvarSlet
  6. Hej Karina. Det var spændende planter fra Tenerife. Jeg vidste slet ikke, at man dyrkede bananer dér og heller ikke at planten var en staude, jeg troede også det var en palme. Tak for et interessant indlæg.

    SvarSlet
  7. Hej Birgitte
    Jeg var heller ikke klar over det med bananeksporten. Tenerife ligger, samen med de øvrige kanariske øer, meget sydligt, så det er nok på grund af de ekstra varmegrader at det kan lade sig gøre.

    SvarSlet
  8. Karina var I henne og se bananplantagen i Porto de la Cruz? Mange sjove ting de finder på, at lave med bananer. (likør og olie tror jeg det var)

    SvarSlet
  9. Vi kørte forbi, men var ikke inde og se den.
    Det lyder ellers skægt.

    SvarSlet
  10. Gode billeder.
    Tak for rundvisningen.

    SvarSlet
  11. Landbohaven: Tak og det var så lidt:-)

    SvarSlet